Monday, July 24, 2006

Hvad lavede jeg egentlig i det halve år der gik?

..Ud over at gå til et par weekendseminarer og læse op til dem og bagefter op på dem?
(og arbejde fulltime og passe to børn solo?!?)?
Jeg fandt en trillion interessante artikler. Oversigt følger senere. Artikler fundet via statsbibliotektet – så er alle artikler gratis. Åh nej – hvad gør jeg når ”studielicensen” udløber. Statsbiblioteksadgangen er essentiel!
Jeg bestilte en gudebog hjem: ”Handbook of Elliptic and Hyperelliptic curve cryptography”. Den kan det hele og er SÅ lækker. Har orienteret mig i den hist og pist. Og det ser alt samen meget interessant ud. Er vild med det ekstra ”dryp” længst til venstre på forside illustrationen (en HYPEC – 5gr.). Jeg har såmænd brugt tid på at finde en pæn kurve der kunne det.
Og så har jeg for at være sikker på jeg kunne kaste med kurver i komplexe rum lige genopfrisket hvad komplexe tal og al deres væsen går ud på via ”A first course on complex function” Jameson.
Desuden har jeg lavet en række tidsplaner og en række dispositioner for opgaven. Alle tidsplaner har forlængst mistet deres aktualitet.
Dispositionen så således ud:
Disposition
· Undersøge hvad suite B går ud på i relation til NSA... og NIST? IEEE? FIPS? ANSI?
· Artikeludvælgelse (AT begrænse sig!)
· Koblitz kurver
· Kurver på legemer over komplexe tal?
· Krav til kurvevalg til suite B
· Specifikation af suite B krav.
· Gisninger om hvorfor disse kurver er velegnede ??
· Implementere en Nøgle udveksling ( kryptering/dekryptering) med suiteB krav.
· Om hyper elliptiske kurver
· Implementere et forsøg på nøgleudveksling med HYPEC
· Diskussion af sikkerhed og formål med HYPEC
· perspektiv

Jeg har desuden brugt noget tid på at genopfriske Java. Åbenbart ikke med stort held for jeg bliver ved med at vende tilbage til visual studio C#.

No comments: